🌻

Jeg har kredset om dette emne i det der for mig føles som tusinde år. 

Hvordan kan det være at vi har så lidt kendskab til landbrug og fødevarer. På tværs af alle sociale klasser og indtjening eller intelegens. resultatet er det samme ; 

ringe kendskab til fødevares oprindelse og funktion. nærmest en gammeldags forestilling om hvordan landbrug fungerer.

Helt nøgternt betragtet var det bedre i gamle dage, men der var mange bakterier og sygdomme der ikke var styr på. Der var gode mejerier og mindre gode mejerier. Prisen for ikke at gå op i sin mælk og hvor den kom fra kunne være meget høj. Død ligefrem fordi der var dårlig hygiejne på gården eller mejeriet. Som for mejeri også for kød fjerkræ grise vildt og fisk, som for grønt og svampe, mel og gryn og vand.

Vi kommer fra en sansning omkring maden der var vigtig for at vokse og for ikke at blive syge. For at holde os sunde og raske.

Som ung kok gik jeg i frontalt angreb på købmændende og landmændende og forbrugerene på skift. Jeg for vild i den trekant af aktører.

samfunds sind - national sikkerhed - meget meget kritisk infrastruktur.

Hvis jeg skal bruge min sammensparede viden til noget fornuftigt som jeg samtidig brænder for, må det være at forene landbrug og køkken. Jeg er vokset op på landet i mine første år, og havde mange glæder med driften af gården. Herunder køkkenhave.

Det har givet mig en hvis viden om landbruget at have haft fingrene nede i mulden så at sige.

Jeg har en grundig erfaring med husholdninger fra restaurant køkkenet og mit eget.

Jeg kender en del til problematikkerne fordi jeg laver et par middage om ugen, hvor det altid bliver et tema ; hvor kommer fødevarerne fra ? hvem har lavet dem ?. hvor har vi købt dem ? hvilke værdier er knyttet til den vare vi står med ? har vi betalt hvad det koster at lave den ? har landkvinden eller landmanden fået den betaling der gør at det fortsat er lønsomt at arbejde med planter og dyr. Og selvfølgelig på en måde der er ordnet og redelig, og IKKE en masse kompromisser bare fordi et såkaldt marked foreskriver at 4 koteletter skal koste 10 kr på tilbud.

Vi har faktisk nogle store problemer med vores landbrug der skal løses.

I øjeblikket lukker mindre og mellemstore landbrug med rekordfart. Driften bliver samlet på større enheder. Nogle på danske hænder men meget bliver opkøbt via mellemmænd af store kapitalfonde. Det betyder i praksis at dansk jord bliver et investeringsobjekt.

Nogle er tvunget til at sælge på grund af gæld eller et umuligt generationsskifte.  Markedet for landbrugsjord er rødt. sunde bygninger står og forfalder eller omdannes til liebhaver boliger.

Vi står tilbage med et landbrug A/S , der igen vil konsolidere sig til store enheder ejet af store multinationale selskaber, der drives efter aktionærenes ønsker gennem bestyrelse og direktion. Præcis som vores eget Arla og Danish Crown ejer en masse produktion i udlandet. Vi har også store svineproducenter der opererer i østeuropa med store land besiddelser. Det kommer vi tilbage til.

Hvad kan det betyde for sikkerhed, fødevare sikkerhed ? Men endnu vigtigere hvad kommer det til at betyde for vores drikkevand ? Grundvandet er presset. Jorden er visse steder meget presset. Det hele er ved at komme i ubalance.

Hvad sker der hvis en aktionær ejer aktier i et firma der driver landbrug i DK? Hvad mon kommer først i de fleste tilfælde ? Det gør nok driften og udbyttet, og ikke det dansk miljø og drikkevand.

Mette Hviid Borckman, har fremlagt en masse data, blandt andet:

vi importerer for halv milliard kr. kunstgødning fra Rusland og det er i EU (og ikke Europa), vi er det land med den mindste selvforsyningsgrad for frugt og grønt i.

¨¨   Og skriv endelig til mig, hvis I har andre fakta eller input til hvordan vi får vendt udviklingen i dansk landbrug til: mindre areal, gift og kvælstof, færre dyr, flere ejerskaber, arbejdspladser, sunde fødevarer, bedre naturbalance og generelt mere liv på landet.¨

Her kommer tallene (hvor ikke andet er angivet er de taget fra Danmarks Statistik):

60% af Danmarks areal er landbrugsjord

(2,6 ud af 4,3 mil. hektar), der er ejet af 2,4% danskerne

(Ca 144.000 privatpersoner ejer 83% af landbrugsjorden).

80% af vores landbrugsjord – 2 mil. hektar – bruges til at lave foder til bl.a. de 33 millioner svin, som vi årligt producerer i Danmark, hvoraf over halvdelen – mere end 15 mil. svin transporteres til slagtning på tyske og polske slagterier.

For at dyrke det foder importerer vi 250.000 tons kvælstof, fosfor og kalium. En fjerdedel af det kommer fra Rusland. En import for godt 0,5 mia kr. (der er ikke et officielt tal for den værdi importen repræsenterer. De nævnte taler er fra artikler hos henholdsvis Effektivt Landbrug og Dansk Industri).

Vi producerer 69% af råproteinet til vores produktionsdyr. De sidste 31% (860.000 tons ifølge svar fra Folketingets Miljø-og Fødevareudvalg) importerer vi bl.a. i form af soyaprotein fra Sydamerika.

Vi importerer 75 procent af alle vores grønsager og 90% af alt vores frugt.

Bananen er den mest spiste frugt i Danmark. (Kilde: Analyserapport fra Madkulturen 2025)

Vi er det land med den mindste selvforsyningsgrad på frugt og grønt i EU.

Vi står med et landbrug, der strukturelt tager for meget plads, klimabelaster, potentielt dyremishandler og forurener med næringsstoffer, og som bidrager alt for lidt til lokal økonomi, arbejdspladser og fødevareforsyning.

Der er virkelig brug for en plan B!

Dette er en tendens der ikke er råd til at sidde overhørig, hvis vi om 50 år vil have ordentlige forhold på de basale områder, vand og mad, natur og et folk der trives.

Det kan ikke længere komme som en overraskelse for nogen i danmark uanset politisk eller religiøs eller i det hele taget noget som helst ;  at det er så vigtigt, at det er livsvigtigt.

Disse fundamentale ressourcer er os givet fra begyndelsen, men det er os der ødelægger det hele på et øjeblik med evigheds kemi i sprøjte midler. bare det at sprøjte.

Det er ikke enkelt individer der er årsagen. Det er så let blot at pege på en stor svinebonde eller en mælkeproducent med hundredevis af malke kør, der leverer til ARLA. Det er helt forkert. Dette er en opgave vi alle skal bidrage til. Det kan ikke nytte noget at skændes om rent vand og ordentlige fødevarer. Det skal fixes nu ! Alarm.! Der er ikke et eneste sted i alle de lande jeg har rejst hvor jeg havde lyst ti at drikke vandet, på nær visse steder højt i alperne. Jo mere landbrug jo værre står det til. Og vi skal ha landbrug. Det ligger helt fast.

producenter - grossister - købmænd - forbrugere - + transporten.

Det er den firkant der i store træk udgør fødekæden for den danske mad.

Husk på , at hver eneste gang du som forbruger køber på tilbud, med mindre at datoen er ved at løbe ud, er med til at understøtte skadelige kompromisser i landbrug og fødevare sektoren. Dem kommer vi også tilbage til, alle disse undskyld udtrykket tåbelige kompromisser.

hvis vi vil frem til kernen og sandheden, den ægte reelle og skindbarelige sandhed, må vi trække pengene ud af ligningen et øjeblik. bare et øjeblik.

dette handler IKKE om penge og arbejdspladser i første omgang. det handler om danmark og det land vi har lyst til at leve i. den luft vi har lyst til at indånde og det vand vi har lyst til at drikke. Den mad vi gerne vil spise. Det handler om vores fælles natur og kultur som danskere. hvordan vil vi indrette os ?

Når dette er på plads ser vi på mennesker og regioner og lokal samfund og de behov der er for jobs og huse og gode liv.

Det er vedtaget, at vi skal omstille til 100 % clean produktion af fødevarer. Det er vi enige om.

Hvad clean så er er vi knapt så enige om

0 forurening af luft , vand og mad. Det er vi nok enige om, men det foregår slet ikke i praksis.

Vi køber al vores mad og andre fornødenhedder i supermarkeder. Et super marked. Det vil jeg nu mene at det ikke er , men derimod en forretning hvor man kan købe de såkaldte dagligvarer. Hele sproget omkring vores husholdning stammer mere eller mindre fog dagligvare handlens tilbudsaviser, der formegentlig er den mest læste publikation i kongeriget.

Det er her sproget kommer. bager - mejeri - kolonial - frugt - grønt - rodfrugter - svampe & vilde urter - vild fisk - vildt - fisk - slagte kød - svine kød - fjerkræ -

det er de grupper jeg tænker i et grundkøkken. med indkøb hen over året.

kriterierne er enkle.

lokalt i sæson, en direct fra kilden.

varerne jeg anvender i mit køkken skal så vidt muligt skal være lokale. jeg køber varer af folk jeg kender. helst direkte fra kilden.

her får jeg informationer om nyheder, hvad der kommer, eller om priser. måske er der et parti et eller andet der skal afsted for en reduceret pris, enten på grund af holdbarhed eller pladsmangel.

jeg får brugt alle mine sanser. og min fornemmelses sans er skærpet. jeg har noget at hænge smagen op på. noget der inspirerer, en naturlig krog der interesserer de fleste mennesker jeg møder.

Det er ofte at jeg hører folk sige ; jeg købte en basker fra netto, eller spotvare.

Jeg har købt så og så meget til næsten ingen penge på tilbud. Jeg handler discount. Vi fik alt dette fordi det er en kampagne vare.

Vores viskestykker puder dyner og lagenet er fabrikeret i kina og /eller Nordkorea, hvis det skal være extra billigt. Af og til incl. børnearbejde på bare fødder for at fremstille det vi har brug for til en latterlig lille pris. 20 viskestykker 10 kr. vi har endda en butik hvor alting koster 10 kr eller næsten. Det er en milliard forretning med ting og sager vi faktisk ikke har brug for, eller hvis vi har, måske burde betale den reelle pris for lavet herhjemme i nærheden. Vi har lige fået en petroleums farvet kæde der sælger tandpasta og alt muligt andet der er ¨special importeret.¨ Hvorfra ved jeg ikke, men det er sikkert billigt, for kæden vokser med succes virker det til.

Vi æder chips og slik i lange baner og brokker os over frugt og grønt er for dyrt og at vi ikke har råd til kød længere. Vi har en prisbevidst madklub restaurant kæde af en pengemaskine fordi de er dygtige til at lave menuer folk gerne vil sætte tænderne i, og er dygtige til at købe deres bøffer billigt i sydamerika eller andre steder hvor det er billigt at producere fordi folk ikke får noget i løn og fordi vi bare fælder noget ny skov når vi mangler foder i Argentina og Brasilien og rundt om amazonas.

Vi køber en masse bras på temu alt imens vi er bekymrede for kinesere og klimaet.

vi bruger og tillader vores børn at være på noget så sindsygt som tiktok i vesten er det bevidsthedsnedbrydende materiale der favoriseres af algoritmerne - i kina er det undervisning og lærling der er i focus..

hvorfor mon ? magten i kina tænker langsigtet når det gælder konkurrence i hvilken stat der ender med at vinde overherredømmet i verden. hvis vi bliver dummere og dummere og synker dybere ned i et latterligt forbrugs ræs for at imponere hinanden, og kinesere bliver klogere og klogere er det ikke svært at se hvor vi ender om et par generationer.

Kort sagt , jeg mener vi render inkonsekvent rundt som hovedløse høns og rager til os og samtidig saver i det træ hvor vi bor, vi ødelægger det vand vi skal drikke i fremtiden med sprøjte gifte og kemi der ender i jorden.

Prøv at spørge dine unger om det er i orden at købe billigt over i ¨superjoe¨ ? discounten betales af landkvinden eller landmanden, dyrene og vores fælles natur.

Altså om det er ok med lidt sprøjterester i drikkevandet ? altså fordi vores landbrug er blevet amerikaniseret og industrialiseret og drives i A/S , aktieselskaber, der kan handles, og som helst skal give overskud til aktionærene. no matter what.

Det må på en eller anden måde stå klart for enhver at det ikke går længere. Det lyder sådan. Stemmerne i nyhederne brokker sig over at det er for dyrt at leve i danmark. Hmmmmmm, det er måske dyrt at leve på den måde vi plejer og forventer. Det er dyrt at skaffe alt det der bliver anbefalet os at købe fordi vi ser nogle sjove tossede og halv løgnagtige kommercielle film og reklamer, lavet af de dygtigste i branchen til at fortælle historier om det gode liv ansvarlige liv, og som alle hellere ville lave rigtige film med rigtige historier frem for at skulle leve af at fortælle mere eller mindre overbevisende budskaber fra virksomhedder der bare så gerne vil ha at vi bliver lidt længere og køber lidt mere selvom det kun tager 5 min. Og for dem der vil ha hård købsporno er der stadig tilbudsaviser. De er I fede farver og optager alt pladsen i postkassen eller indbakken. Wauuuh.

Hver menneske sin lyst og stil. Vi lever i et frit land. Nu har jeg set det siden jeg var i folkeskolen for 55 år siden på vestegnen.

Sydkystens Bilka i hundige. Det mest rædselsfulde sted at opholde sig hvis du spørger mig. Der er kun ligegyldige ting og sager derinde. Med nogle få udtagelser. Alt er lavet i fattige lande. alt er baseret på billigt indkøb hvor arbejdsvilkår er tvivlsomme og lønnen minimal.

Argumentet er, at så har de da noget at lave og tjene penge på. Eller hvis vi ikke købte det ville andre tilbyde dem en værre deal. Sludder ved håndvasken.. det handler om penge. Og intet andet. Nøjagtig som den husholdning der køber varerne. Det er ikke forbudt, og man skal da gøre det hvis man vil. Helt ok med mig. men hvis ikke den vare man køber holder vand hele vejen, bør man ikke købe den.

Som nævnt vil jeg bruge mine sidste arbejdsår til at forsøge at lave en modvægt til dette meget meget danske mønster. For det er hele danmark der er sådan. Det er vildt men sandt. Jo flere penge folk har mellem hænderne, jo mere handler de efter prisen.

Det følges logisk nok ad - sparsommelighed og rigdom. Og det er en god egenskab

Så lad os være sparsommelige og i stedet for at lægge alle vore penge i supermarkedskasserne flytte noget af vores mad indkøb direkte ud til de som rent faktisk laver vores mad.

Lad os glemme alt om at sænke momsen på god mad og i stedet købe direkte ind - måske kontant.

Det sidste i verden vi vil miste, er vores kontanter , vores penge, vores frihed fra elektroniske systemer skulle Putin eller andre slukke for det hele. blot fordi kriminelle bruger et godt system på en utilsigtet og dårlig måde, behøver vi ikke afskaffe kontanter for os der godt vil bruge fysisk betalingsmiddel.

De fleste steder tager mobile pay, men har ofte en kasse til kontanter. før i tiden stod den frit tilgængeligt solidt plantet i tillid.

Det indkøb jeg her taler om er ikke engang en % af det samlede forbrug. Det vil svare til at tage et stykke papir op fra græsset og smide det i skraldespanden men der ville stadig være et svineri af papir og affald og man ville ikke kunne se forskel. Men der er en forskel. 1 stykke papir. Og det er en start. Forestil dig at flere små landbrug kunne leve af salget af deres produkter fordi de fik en ordentlig pris for deres arbejde og lækre fødevarer.

Men den vigtigste måde at løse alle disse spørgsmål er :

et køb = en stemme.

på de som har lavet varen, hele kæden inc. energi og klima regnskabet bag ved.

det vi køber

ved at stemme og heppe på de der har lavet varen ved at købe den, stemmer vi jo efter vores overbevisning i et direkte demokrati.

Hvem har lavet disse jordbær , æbler , koteletter , hakkekød , mælk , champignons , knækbrød , mayonnaise , og så videre og så videre… det gælder ALT uden udtagelse.

Man man kan ikke gøre det på en dag. Det er en proces og den er virkelig sjov. Det er aktivt indkøb. Det er offensivt kun at købe varer af de som virkelig fortjener vores indkøb. Af de som vi kan stå inde for. Vi har lige haft den med tesla. Hvad lærte vi her. Biler er dyre og vi må ikke udskamme folk der allerede har en tesla, men det er let at forstå af færre ønsker en tesla når chefen siger mærkelige ting og sager.

Vi må omlægge.

Beslutningerne træffes i byerne og af mennesker der overhovedet ikke har forbindelse til landet som sådan, men som i sagens natur vil ha rent vand og mad uden rester af dit og dat. stemmerne fra storbyerne i et valg favoriserer byliv frem for livet på landet.

det er jo logisk. landbruget har gennemgået en voldsom udvikling uden undtagelse sidenpost anden verdenskrig. mangel på føde. konserves til soldater. kunstgødning og ukrudts bekæmpelse. skadedyrs bekæmpelse. stråforkorter og mærkelige ideer som: hvis bare kornet er resistent overfor en bestemt sprøjtegift, kan vi udtyde al ukrudt i marken der ellers ville stjæle næringsstofferne fra vores korn. genialt og udtænkt af de samme mennesker der producerede agent orange, giften der blev sprayet ud over Vietnam af de opfindsomme amerikanere i monsanto. nu Beyer og tysk.

alle fødevarer skulle sættes på en rationel formel så der blev så meget som muligt i udbytte ved så lidt arbejde, manuelt arbejde, mandetimer,, investeringer i maskiner og midler er fortsat driveren i moderne landbrug. arbejdstimer er den dyreste ressource , herefter er det energi og såsæd og gødning, eller foder til brugsdyr der ender i en eller anden køledisk.

jo mere du kan lave af korn, grise , æg , hakkekød, salat , kartofler, løg, blomkål og alle de grøntsager du kan forestille dig.

Indkøbere fra alle supermarkeder, catering firmaer og grossister sætter dagsordenen for os andre. Deres opgave er at gøre alt så rationelt som overhovedet muligt. de har en virksomhed med ansvar og ansatte. De har nogle hyldemeter i nogle butikker hvor der kan stå de varer som kunderne vil købe til den rigtige pris kunderne vil betale. De kigger på kvaliteten i produkterne, er det noget for deres kunder ? Og hvad er prisen ? Hvordan passer den ind i det øvrige sortiment, er image ok ? Indpakning og størrelse på enhed. Pris pr. enhed. Tilbuds muligheder. Sam pakning med andre produkter. Kandidat til en basker eller spot vare.

Disse eksperter er i konstant konkurence fra lignende firmaer eller butikker. Det er et vildt race at overleve i det marked. Godt det ikke er mig. Det virker som en hård professionel sport man kun kan udøve i kort tid.

Se blot den måde de kommunikerer på for at få opmærksomhed på dem og deres produkter. Det er jo vanvittigt. Læg hertil reklameindustrien og kommunikations spin med store økonomiske interesser ofte styret af veluddannede internationale eksperter fra konsulentbranchen. Hvor mon sandheden skal findes i den larm. Den eksisterer ikke. 

Indkøbere er virkelig dygtige. de arbejder for virksomheden. Loyalt, ellers er det ud. Så de presser priserne så meget de kan hos landbrugets egne selskaber. 

Arla, Danish Crown for eksempel. Det er dem der afregner med de landkvinder og landmænd der laver mælk og kød. De skal samtidig også skabe overskud. de skal holde forretningen igang. 

så når du køber ind i et supermarked i dette system, er du med til at forringe prisen til landmanden. Køber du på tilbud er det endnu være. Reducerede priser, kampanger, spotpriser, medfører alle meget dårlige kompromisser for dyr og planter. for at finansiere vores lave fødevare priser skal der dyrkes intensivt og effektivt. det koster for mennesker i produktionen, det koster vanvittige investeringer for at følge med og holde sig konkurence dygtig, det koster for dyrene og planterne. Dyrene har mindre plads, skal æde mærklige og dyre kost tilskud for at vokse hurtigere, eller metanreducerende biokemisk mirakel midel der skal nedsætte metanudslip, altså prutter, for at gøre landbrug klima venligt.det koster for drikkevandet, for vanløb og åer, for fjorde og bælter, det koster for mulden og dens microbiokosmos der ellers har været i ballance og i god udvikling i millioner af år. vi bearbejder den ihjæl. Vi tager mere end vi giver. det holder ikke. 

Problemet er, at landbruget i virkeligheden ikke går ubetinget fantastisk godt. Der er ikke noget valg for den enkelte bedrift. Med gigantiske investeringer i maskiner, såsæd, energi og kostbare arbejdstimer, i et lotteri med vejret som x factor, må du gøre det der skal til for at overleve.

for en landbrugsvirksomhed er belønningen lav, fordi slutbrugeren, hvad enten det er en restaurant eller en familie, som det aller første kigger på ; hvor meget får jeg for mine penge ?

hvor meget har jeg at købe for efter jeg har betalt skat til det danske samfund, husleje og hele budgetkontoen. hvor meget får jeg for mit husholdnings budget. hvor langt rækker det jeg køber ?

er det en vare der tilfredsstiller mine behov ? hvad er mine behov ? vores families behov ?

mange holdes i et discount greb af dagligvarehandlens til tider hysterisk morsomme påfund.

Tid er den manglende factor i den moderne husholdning.

og viden. vi er ikke så skarpe i husholdningen som tidligere generationer.

for 4 generationer siden ( 1 generation = 25 år ) havde alle med lidt jord køkkenhaver, dyrkning kunne de fleste beherske. mejerier var der over alt. der var et væld af små enheder. små andels virksomheder

convenience så penge og levering. Vi går kun på marked når det skal være noget særligt. Andre steder gør de det hver eneste dag. Det er her man kan ånde og få lidt naturlig glæde og kærlighed til livet i tilgift. Hvis man har tid.

En mælkeproducent, for det hedder det. I min verden hedder det en landkvinde eller mand. Et menneske med kærlighed til dyr i et balanceret samspil mellem nytte og respekt for dyrenes maximale trivsel. Det er jo gensidig kærlighed.

Jeg kender sådan en bedrift. Jeg kører gerne derned for at købe mælk, yogurt, ost og evt kød fra de dyr der efter at have kælvet og malket, har været på pension og nu er blevet slagtet mens livet var godt, uden stress. Jeg betaler 30 kr. for en liter mælk incl. 5 kr pant for flasken og 25%moms.

Bedriften får altså netto ca 16 kr i kassen pr. Liter. Deres køer giver måske ca 4000 liter om året.

Det vil sige at en ko producerer værdi for 64.000 kr om året.

På en konventionel bedrift med arla som kunde får en landmand ca 4-5 kr netto. Hans køer giver flere liter om året måske 7-8000. altså ca værdi for 40000 kr

Hvorfor er det sådan ?

Et bud kunne være at de fleste landmænd afregner med et stort mejeri. Som nævnt arla, thise, naturmælk, øllingegaard med flere. De fleste med Arla . ( læs mejerihistorisk udvikling her )

Det er et andelsselskab ejet af landkvinder og mænd. Hvorfor får man mindre betaling gennem det selskab man selv ejer, end man gør hvis man laver god mælk der er tilpasset det marked omkring gården?

Kunne det også være tilfældet med grøntsager eller kød?

Det største problem en bedrift har er salg , tidskrævende salg. Derfor går salget gerne gennem en mellemhandler. Korn og foderstoffer, Carlsberg, at drive en butik oveni driften er helt uoverskueligt og no go for mange. Der er ikke tid.

Det åbenlyse problem mellemhandler og supermarked løser for forbruger og producent er logistik og betaling. Smart nok. Siden hr. salling introducerede supermarked til os vil begejstringen ingen ende tage. Meget og billigt det er det vi vil have. Og det får vi så. Vi køber på discount og tilbud fordi vi ikke stiller store krav til madens kvalitet. Vi handler grøntsager uden dato og oprindelse og høsttidspunkt samt holdbarhed. Vi køber gladeligt 4 koteletter for en tier i et supermarked, og kalder det en solid basker. Det handler om brand, holdbarhed og pris. Det er legitime

På kødsiden har vi et andet af landkvinder og mænds selskaber. danish crown. De er sammen med nogle få konkurerende de eneste der slagter, så derfor går alt kød igennem dem eller deres selskaber. De afregner med landmanden x pr kg levende vægt // slagtet vægt og kvalitet kød %

Der hvor de fleste mennesker køber ind er og bliver et supermarked. En købmand i kædeformat med milliard omsætning. Her handler det om at flytte volumen, for marginalerne er små og konkurrencen er benhård. Og vi, vi slikker os om munden over de gode priser.

Men er det gode priser? Er producenten eller forbrugeren tilfredse. Det er dyrt , og ikke rigtigt noget at skrive hjem efter, for nu at udtrykke mig diplomatisk.

Og hvad får gården ud af det ? Hvad får de for deres mælk, deres svine og okse kød ? For deres grøntsager ? Korn ? Er de glade og tilfredse ? Det virker ikke sådan hvis jeg tager temperaturen på fødevare og landbrug.

Så hvad gør vi så ? Hvad gør jeg så når jeg nu har beskæftiget mig med fødevarer hele mit liv. Med husholdning, smag og stemning ved bordet. Med kærlighed til det at lave mad til mennesker man holder af på en særlig måde. Ikke kærlighed som i et ægteskab, og så alligevel. Med kærligheden til køkkenhaven og dens ufattelige rigdom. Med kærligheden til et balanceret landbrug der laver unikke fødevarer. Det findes i danmark. Det er vores tradition, at producere fødevarer. Jeg voksede op med sloganet. Et stærkt hjemmemarked er godt for eksporten. Som kok og kender af accepteret god kvalitet i både fødevarer og menuer, forstår jeg ikke hvad vi venter på. Hvad er det der afholder os fra at være et stærkt kvalitativt omstillet landbrugssamfund med en fantastisk natur, frisk luft, rent vand, lækre biodynamiske grøntsager i et kæmpemæssigt udbud og ærter, linser , korn og mel fjerkræ, kød og fisk. Og et hav af specialprodukter forædlet efter de bedste traditioner.

Tænk hvis vi evnede at løfte landbruget op på de bedste restauranters niveau i agtelse hos os forbrugere. Tænk hvis det pludselig blev kotume at uddele stjerner til de mennesker der satser hele deres liv i et langstragt udviklingsprojekt som det er at drive en landbrugsvirksomhed.

Tænk hvis vi tog den intensive drift ud og startede forfra med et balanceret landbrug hvor det er landkvinden og landmanden

Hvad pokker er det der står i vejen for at vi gør det samme som de fleste store landes elite landbrug. Hvorfor kan jeg ikke få lov at købe upastoriseret mælk fra en enkelt gård med lige den smag på mælken jeg holder af. Eller hønsefugle. Vi elsker kylling men vires egen fjerkræ produktion er til at dø af grin over, selv om man ikke må grine af andres ulykke.

De store lande har haft fyrster og kejsere der krævede det bedste af det bedste gennem århundreder. Heroppe passede vi på det lidt vi havde så der var noget at stå imod med, hen over den kolde vinter. Snusfornuftigt og en af grundende til at vi er så dygtige.

Vi har været dygtige til at spise sparsommeligt og en anelse kummerligt og eksportere det bedste. Det har gjort os til et lille smuk og rigt land. Vi har virkelig lagt en stor del af fundamentet til vores velstand og velfærdssamfund gennem landbrugseksporten og evnen til at leve sparsommeligt.

Jeg var 9 år da Jens otto krav anbefalede at stemme os ind i EF , europæisk fællesskab. Et landbrugsmarked der skulle kunne modstå presset på verdensmarkedet af billige fødevarer fra primært usa og syd og mellemamerica + Canada.

Dronning Magrethe havde det med i tiltrædelsen i 72. jeg husker det fordi der kun var meget lidt fjernsyn og at det var i sort hvid og alle i familien der var tilstede så med. Og talte om det. Vi var landmænd. Jeg var med i marken fra 1966 og frem til 88 på Svendslttergaarden i sdr. Jernløse.

Jeg hørte på diskutionerne om politikken. Morfar sagde det var den eneste mulighed for at overleve som landmand. At komme med i EF. Det næste jeg husker var puklen med smør og korn. Nogen, altså samfundet, sikrede en mindstebetaling til landbruget for deres produkter. Vi lavede for mange fødevarer så de blev lagt på lager og blev til smørbjerge. I mens fulgte jeg med på sort/hvid og senere i farve fjernsyn, hvordan man sultede rundt omkring i verden særligt eritrea, sudan og ethiopien mens vi lavede bjerge af mad på lageret. Bizart.

Var det så foie grass og trøfler samt fede lækre grissebasser og hvede af højeste kvalitet vi lage på lager ? Nok ikke. Det var konsum varer fra et effektiviseret landbrug. Min morfar var den første der investerede i en mejetærsker. Alle mente at han var tosset. Men det var kun begyndelsen. I dag kører der kæmpe maskiner rundt af sig selv på GPS efter en nøje udlagt planlægning. Man kan styre alt med sensore og GPS. Landbruget er blevet lige så udstyrstosset som cykelryttere. Særligt amatører med pengepungen i orden der handler konsum discount i netto og kører med en anelse overvægt på en cykel til 160 tusind kroner og en vægt på 7 kg. Rytteren vejer måske 90 kg.

Det er lidt som computerstyrede samtalekøkkener med alt inden for tech. Køleskabet sender indkøbslisten med AI der genkender mønsteret i køleskabet og sørger for at der bliget afgivet rettidig bestilling på de ønskede varer. Wauuuh. Det er bare smart. Det skal naboen vide over hækken med det samme. So ein ding mus ich auch habe. Vi spiser dog stadig mest takeaway på grund af tiden.

Det er sådan et samfund vi kigger ind i. Vi er her faktisk allerede, og det breder sig. De fleste får mindre tid til sig selv og familien. Og ønsket om at restauranten rykker hjem så man ikke skal andet end at sætte i opvaskeren og tørre bordet af er stødt stigende. Tak til just eat, wolt, og nemlig dot com. Og I dette senarie sker det ulykkelige, vi mister kontakten til der hvor maden kommer fra. Nul kontakt til landbrug. Det er blevet til en fortælling med inger Støjberg i spidsen. En lidelses fortælling faktisk. Og det bliver værre endnu.

For når den grønne trepart ruller sig ud ved siden af den reelle grønne omstilling og den moderne forbruger der kræver trendy lækker sund mad for ingen penge, så bliver det rigtig slemt. små gårde købes op og jorden lægges sammen i storlandbrug, ofte ejet af selskaber der kan sælges til udlandet. vi er på vej mod americanske tilstande. 

Rigtig god fornøjelse med grundvandet og resten af vores mest kritiske infrastruktur til de næste generationer.

🌻